Boston terrieren er skabt af en gruppe hundeentusiaster i og omkring Boston, Massachusetts, USA, i slutningen af 1800-tallet. Mange af dem var indvandrere fra England, der allerede i det gamle land havde opdrættet hunde, dog ikke så meget på race og eksteriør men mere for at få en hund, der kunne bruges i hundekampe. Det var på den tid en populær sport. Derfor handlede det om at eje en hund, der havde råstyrke, hurtighed og handlekraft. Omkring 1865 havnede en højbenet, kraftig hanhund på 14,5 kilo hos en Mr. Hooper. Denne ”Hoopers Judge” anses for at være racens stamfader. Han var en krydsning mellem en bulldog og en slags bull terrier, som var et produkt af en bulldog og en gammel engelsk terrier.



I tiden 1870 til 1890 er der med stor sandsynlighed tilført nyt avlsmateriale med indvandrerne fra England. Avlen ændredes, da hundekampe blev forbudt, og man koncentrerede sig så i stedet om at få de øvrige positive sider og egenskaber som selskabshund frem. I 1881 dannede opdrætterne klubben ”American Bull Terrier Club”. Dette blev i 1893 ændret til Boston Terrier Club. Racen fik stor popularitet, og opdrættet avancerede fra staldene og frisørsalonerne, hvor det var i begyndelsen, til borgerskabets fine damer og saloner.

I 1893 blev racen godkendt af American Kennel Club. I løbet af de næste årtier blev racen utrolig populær. I perioden 1920 til 1939 var boston terrieren en af USA’s mest populære racer.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der indkrydset fransk bulldog, og avlen blev sat mere i system.

Boston terrierens danske historie
De første boston terriere, der er vist på en dansk udstilling, var i 1904 i Tivoli. Det var to svenske hunde. Først i 1915 er der registreret en danskejet boston terrier, og gennem tiden har der været opdrættet lidt hist og her. De seneste år har Dansk Kennel Klub registreret ca. 50 nye eksemplarer årligt. Avlsarbejdet med boston terrier har altid været – og er stadig – vanskeligt og svingende. Racen kan også have vanskeligt ved at føde, så kejsersnit er ikke ualmindeligt. Således er udbredelsen ikke så stor, og nogen modehund bliver det formentlig aldrig.

Glad og social
Boston terrieren er en modig, energisk og meget glad hund; en rigtig humørspreder. Dens holdning er elegant og stilig. Temperamentet er tilpasset nutidens samfund, og i dag fungerer racen som hengiven familiehund, der elsker børn og voksne. Nærkontakt med familien er vigtig, da vi har at gøre med en meget social race. Boston terrieren tilbringer så megen tid som muligt med sine kære – og den vil gerne være tæt. Generelt er den også omgængelig over for fremmede mennesker, som glad bliver hilst velkomne. Den er aldrig underdanig og gemmer sig ikke bag dens mennesker. Man kan sige, at boston terrieren ikke ved, at den er lille – det er en stor hund i en lille indpakning. I forhold til fremmede hunde er den som oftest venlig, men føler den sig provokeret, slås den gerne med livet som indsats, så det er vigtigt, at man undgår konflikter med andre hunde. Af samme grund er det vigtigt, at boston terrieren bliver socialiseret tidligt på fremmede hunde.

En lille hund med gang i
Ganske vist sorterer boston terrieren i kategorien selskabshunde, og det er jo ikke nogen stor hund, men det betyder ikke, at det er en sofahund (hvilket dens historiske baggrund heller ikke indikerer). Den er livlig, aktiv og interesseret i alt, hvad der foregår omkring den. Man skal regne med et forholdsvis stort motionsbehov i forhold til hundens størrelse. Muligheden for at løbe frit bliver værdsat.

Byder chancen sig for at komme op, hvor boston terrieren har udsyn og overblik, springer den til. Dette kombineret med dens adræthed og aktivitetsniveau betyder, at en aktivitet som agility passer som fod i hose. Men også andre hundesportsgrene vil passe – eksempelvis dog dancing eller rallylydighed. Man skal dog holde sig for øje, at den gerne mister koncentrationen
ved mange gentagelser.

Spor kan også være en god aktivitetsmulighed. Racen har bibeholdt nogen jagtlyst – hvilket også betyder, at man skal være påpasselig i forhold til smådyr såsom marsvin og hamstere.

Træningen volder sjældent de store problemer, for boston terrieren er lærenem og lærer gladelig alt det, den tålmodige ejer har lyst at lære den. Dog skal det nævnes, at det høje aktivitetsniveau kombineret med en vis portion selvstændighed kan være noget af en mundfuld. Vælger man at anskaffe en boston terrier, bør man have nogen hundeforstand.