Der er de seneste godt ti år taget avlsværktøjer i brug som DNA-test, hvis resultater for flere sygdommes vedkommende kan registreres på Hundeweb under hundenes stamtavler.

Raske BÆRER (CARRIER) kan bruges i avl

Her er det vigtigt at understrege, at hunde, som ved DNA-tests viser sig at være BÆRER (CARRIER) af et sygdomsgen, er raske hunde, der aldrig selv vil udvikle sygdommen.

MEN hvis man vil avle med en BÆRER (CARRIER), hvad man roligt kan, så SKAL partneren også være DNA-test FRI (CLEAR) for samme sygdom. Ellers kan der komme syge hvalpe.

VIGTIGT: Ifølge DKKS og KSS's etiske retningslinjer, så påhviler det ejeren af såvel tæve- som hanhund at oplyse om hundenes sundhedstilstand - både mentalt og fysisk - herunder eventuelle DNA-testresultater, FØR der indgås aftale om parring.

Krav, anbefaling eller frivillig registrering?

(Kilde: Dansk Kennel Klub)

DNA-tests er frivillige hos cotoner, men række af dem kan registreres på hundeweb. Og selvom en et DNA-testresultat hverken er et krav eller en anbefaling, kan der være mange fordele ved at få det registreret på hundeweb, i stedet for at det bare ender "i skrivebordsskuffen".

Hvordan rammer sygdommene vi DNA-tester for?

To hunde, der er BÆRER (CARRIER) vil i et kuld statistisk set give 25 procent SYGE (AFFECTED) hvalpe, 25 procent FRI (CLEAR) hvalpe, og 50 procent af hvalpene vil være CARRIER (BÆRER).

To SYGE (AFFECETED) hunde vil give et helt kuld med sygdomsramte hvalpe.

Skemaet viser den statistiske fordeling af CLEAR, CARRIER og AFFECTED hvalpe efter forældrenes status.

Ikke alle kendte DNA-test er anvendelige

DNA-tests er et marked i rivende udvikling, og hvert år kommer der ny viden om DNA-test og potentielle sygdomme.

Men der udvikles ind i mellem også DNA-test, som ved brug viser sig ikke at være så anvendelige til at sige noget om en given sundhedstilstand i en race.

Hos vores race gælder det blandt andet for Canine Degenerative Myelopati (DM), som er en sygdom i ryggen, der kan opstå hos ældre hunde (alle racer).

Nogle cotoner er DNA-testet for sygdommen, da det i en årrække var muligt, at få den registreret på Hundeweb.

Testen blev fjernet igen i 2021, da det ifølge forskerne på Københavns Universitet blev konstateret, at mange hunde (ikke kun cotoner), der fik/får resultatet ’PÅVIST’ med meget stor sandsynlighed aldrig bliver syge.

Det samme gælder for Hyperurikosuri (HU), som er en sygdom, der kan føre til blæresten. Den er også fjernet som mulighed for registrering på Hundeweb, da der efter fire år med testen, ALDRIG er fundet danske cotoner med denne genmutation.

En DNA-test for diskusprolaps kaldet IVDD/IVDD - du vil her på siderne se den kaldet FGF4/FGF4 - har aldrig været mulig at registrere på Hundeweb, men en del avlere får den lavet alligevel. Det er en risikotest.

DNA-testen har desværre vist sig ikke at være præcis nok, har forskerne ved Københavns Universitet konstateret efter en række undersøgelser af testen hos gravhunde.

Det betyder, at hvis man udelukkende benytter den eksisterende DNA-test til at sortere i avlspartnere, vil vi udelukke alt for mange sunde og raske hunde i avlen, er konklusionen.

Læs nærmere i artiklen 'Diskusprolaps hos gravhunde: Rygfotografering virker, men kan den nu erstattes af en DNA-test?', som er udgivet i Dansk Veterinærtidsskrift. 

Følgende DNA-test kan registreres på Hundeweb:

CMR2 - Canine Multifocal Retinopati Type 2

CMR2 er en arvelig nethindeløsning, der udelukkedes ses hos Coton de Tuleár. I de mindre alvorlige tilfælde, er hunden ikke påvirket af synsproblemer trods abnormt udseende af nethinden. I de mest alvorlige tilfælde kan tilstanden føre til blindhed. Det viser sig i begyndelsen typisk som natteblindhed, og ved at øjet ændrer udseende. Nethindeløsning kan ofte allerede opleves fra seksmånedersalderen.

PH1 - Primary Hyperoxaluria Type 1
Hyperoxaluria (PH) er en stofskiftesygdom, der kan ramme racen. Sygdommen skyldes et manglende leverenzym. Uden disse enzymer ophober de sig i hundens krop, som igen fører til udvikling af sygdommen. Påvirkede hvalpe viser tegn på sygdommen allerede ved 3 til 4 ugers alderen, hvor sygdommen i sidste ende kan føre til nyresvigt. Symptomer på akut nyresvigt kan vise sig ved tab af appetit, opkastning, sløvhed, nedsat urinproduktion, mavesmerter og blod i urinen.

Hvalpe overlever sjældent sygdommen mere end et par måneder.

vWD1 - Von Willebrand Type 1
En recessiv (vigende) arvelig blødersygdom. Type 1 anses for den mindst alvorlige af denne variant af blødersygdommen, og hunde ramt af von Willebrand 1 mærker sjældent noget til den.

Bnat - Banderas Syndrom
Bandera Neonatal Ataksi - også kaldet Bandera-syndrom - er en arvelig sygdom, som kun findes i Coton de Tulear. Sygdommen er opkaldt efter en cotonhvalp, som blev diagnosticeret med sygdommen.

Sygdommen viser sig meget tidligt i hvalpe, hvor de har manglende evne til at koordinere deres bevægelser. Hvalpe med sygdommen kan genkendes inden for de første par uger af deres levetid, hvor de har vanskeligheder med at holde balancen, og ved at gå, spise og stå. Der findes ingen behandling for lidelsen, og ramte hvalpe overlever ikke. Der er ikke fundet voksne cotoner med Bandera s Neonatal ataksi.

PRA-prcd - Progressiv atrofi - Progressive Rod-Cone Degeneration
PRA, betyder et fremadskridende svind i nethinden. Ved hvalpens fødsel og tidlige liv fungerer nethinden normalt. Sygdommen optræder hos et stort antal racer, og alderen for hvornår sygdommen bryder ud er forskellig fra race til race og kan også variere indenfor den enkelte race.

Sygdommen starter med "natteblindhed", hvor hunden ser dårligt i tusmørke og kan vægre sig ved at gå fra et oplyst rum til mørkere omgivelser. Gradvis tabes også synet om dagen, og hunden ender med at blive blind. 
Sygdommen er arvelig, det vil sige, at hvalpen har arvet sygdommen fra begge sine forældre. I alle racer, hvor arvegangen er klarlagt, er der tale om en simpel recessiv (vigende) arvegang.

Derfor behøver ingen af forældrene selv at have nogen tegn på sygdommen, men kan give hvalpe med PRA, som vil blive blinde.

Hvordan får jeg lavet en DNA-test?

Det er et krav fra DKK, hvis tetsten skal registreres på Hundeweb, at prøvematerialet udtages af en dyrlæge, som på rekvisitionen attesterer at have kontrolleret hundens ID-nummer.

Dyrlægen sender prøvematerialet til et af de godkendte laboratorier.

DNA-laboratorier?

Du kan finde en liste over de DNA-tests, DKK registrerer, på siden godkendte laboratorier. Du skal ofte selv bestille testkit hos de enkelte laboratorier, som dyrlægen så benytter og attesterer at have lavet.

Der kommer hele tiden nye DNA-tests på markedet og ikke alle er mulige at registrere i DKK.

Når en ny test i en race skal godkendes, sker det i et samarbejde mellem DKK og racens specialklub som vores, Klubben for Små Selskabshunde.