Klubben for Små Selskabshunde samarbejder med Dansk Kennel Klub, som er det politiske organ, om at få indflydelse på dette politiske arbejde omkring sund avl af hunde.

Det fremgår af aftalen, at de nye regler for avl af kæledyr kan udstedes inden udgangen af 2024.

Aftalepartierne ønsker desuden at "identificere mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet" gennem en undersøgelse, der skal være færdig, inden året er omme. Det kan være længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og en udvidelse af muligheden for at frakende personer retten til at holde dyr både fysisk og juridisk.

I aftalen er der afsat omkring 37 millioner kroner frem mod 2027 til initiativerne. Pengene findes på en bevilling til Fødevarestyrelsen på finansloven for 2024.

Nedenfor er hovedpunkterne i aftalen taget fra Fødevareministeriets hjemmeside. Hvis man klikker på linket her, kan man se hele den politiske aftale, der også gælder produktionsdyr.

Sammen om Dyrene

Aftale om dyrevelfærd 2024-2027

Kæledyr 1.
Initiativ mod ekstrem avl af kæledyr Aftalepartierne er enige om at identificere kriterier og parametre for avlsmål for kæledyr med henblik på at undgå uhensigtsmæssig avl. Kriterier og avlsmål fastsættes bl.a. med udgangspunkt i erfaringer fra andre lande, herunder håndhævelse og effekt af gældende regler i de respektive lande. Aftalepartierne er enige om, at der skal fastsættes kriterier for, hvornår man må og ikke må avle på kæledyr, så man undgår genetiske sygdomme og visse særpræg, der giver anledning til velfærds- og sundhedsmæssige problemer. Kriterier for avl fastsættes i bekendtgørelse. Ambitionen er, at bekendtgørelsen kan udstedes inden udgangen af 2024.

2. Præcisering af regler om opbinding af hunde
Aftalepartierne er enige om, at hunde ikke skal bindes i lang tid, samt at nuværende regler for opbinding er uklare. Med initiativet skærpes formulering af bestemmelsen om opbinding i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde. Der udarbejdes en vejledning, der nøjere beskriver, hvornår det kan være relevant at binde en hund, og hvilke forholdsregler man bør iagttage, når man gør det. Ambitionen er, at bekendtgørelsen kan udstedes inden udgangen af 2024.

3. Forbud mod visse hundehalsbånd De nuværende regler muliggør brug af hundehalsbånd med tapper og metalbøjninger på indersiden.
Aftalepartierne er enige om at skærpe reglerne på dette område. Det Veterinære Sundhedsråd (DVS) høres i forbindelse med udformningen af reglerne. Ambitionen er, at der kan udstedes bekendtgørelse inden udgangen af 2024.

4. Styrket indsats for katte Frivillige organisationer gør et stort og vigtigt arbejde for at hjælpe katte i nød, styrke dyrevelfærden for katte generelt og hjælpe katteejere. Aftalepartierne er enige om at afsætte 2,0 mio. kr. årligt til at styrke organisationernes arbejde i 2025 og 2026 og 0,7 mio. kr. i 2027. Aftalekredsen forelægges et oplæg til udmøntning af initiativet i 1. halvår 2024. Tværgående initiativer

5. Styrkelse af Det Statslige Dyrevelfærdsmærke
Det Statslige Dyrevelfærdsmærke har siden 2017 gjort det nemmere for forbrugere at vælge fødevarer, der er produceret med fokus på et højere niveau af dyrevelfærd end reglerne foreskriver. Fødevarerne inddeles i tre niveauer og kan gives til kød- og mejeriprodukter, der også har andre mærker – f.eks. økologi, som typisk får 2-3 hjerter. Dette giver forbrugerne en bedre forståelse af, hvad de eksisterende mærker dækker over. Det er med til at skabe større efterspørgsel efter dyrevelfærdsmærkede fødevarer og betyder, at mærket kan bidrage til vækst i økologisk og anden produktion, hvor der er ekstra fokus på dyrevelfærd. Aftalepartierne er enige om at afsætte 3,5 mio. kr. årligt i 2024-2027 til at fortsætte og styrke arbejdet med dyrevelfærdsmærket. 2 Midlerne anvendes til kampagner, til yderligere styrkelse af Dyrevelfærdsmærket samt til at undersøge muligheden for et mere forpligtende samarbejde med erhvervet.

6. Øget bevilling til Dyrenes Vagtcentral
Dyrenes Vagtcentral (1812) er en landsdækkende service, der på baggrund af henvendelser fra borgere hjælper i sager om dyr i nød. Centralen drives af Dyrenes Beskyttelse og hjælper med vejledning, udrykning eller ved at henvise til andre instanser. Aftalepartierne er enige om at afsætte yderligere 1,0 mio. kr. årligt i 2024-2027 til centralen.

7. Undersøgelse af strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at undersøge retspraksis og identificere mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Med initiativet skal der sættes fokus på, hvordan dyrevelfærden sikres i tilfælde, hvor personer har brudt loven. Det skal bl.a. undersøges, hvordan strafniveauet kan skærpes f.eks. ved længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og med henblik på at udvide muligheden for at frakende retten til at holde dyr. I forbindelse med rettighedsfrakendelse afdækkes muligheden for at frakende både fysiske og juridiske personer retten til at holde dyr. Undersøgelsen gennemføres i 2024. Arbejdet skal resultere i konkrete anbefalinger som drøftes i aftalekredsen med henblik på, at strafskærpelserne kan træde i kraft hurtigst muligt. Derudover skal det belyses, om – og eventuelt hvordan – samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og politiet kan styrkes yderligere.

8. Bedre afrapportering af Dyrevelfærdsrapporten
Fødevarestyrelsen udgiver en årlig rapport med resultater fra dyrevelfærdskontrollen af besætninger. Aftalepartierne er enige om, at rapporten skal udgives hurtigere, og at rapporten skal opdeles i administrative og direkte dyrevelfærdsmæssige overtrædelser. Formålet er at give et mere retvisende og aktuelt billede af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i husdyrbesætninger. Initiativet Dyrevelfærdsrapporten med data fra 2023, der forventes offentliggjort i juni 2024.